Jes Jacob hedder han, og han kommer fra en stilling som centerchef i Metropol i Hjørring, hvor han var med lige fra centerets åbning tilbage i 2007. Det skriver JydskeVestkysten.
- Det bliver rigtig spændende at være med til at udvikle Borgen, sætte sit eget præg og få tingene på skinner, siger Jes Jacob, der har titlen marketingschef.
Den 60-årige mand er ud af en gammel skohandlerslægt og havde i 23 år egen skobutik. Han er uddannet cand. merc. i revision fra Aarhus i 1976.
Byggeriet af Borgen startede i 2011, og der bliver plads til hele 50 butikker og 600 p-pladser.